Hvilken materialesammensætning skal stå på din produktside?

Hvad EU's tekstilforordning siger om onlinesalg

Reglerne står i forordning (EU) nr. 1007/2011 om tekstilfiberbetegnelser og mærkning af fibersammensætning. De gælder for tekstilprodukter og for produkter, der består af mindst 80 procent tekstilfibre efter vægt. Tøj, tørklæder, sengetøj og tasker af stof er derfor næsten altid omfattet.

Artikel 16 er den vigtigste for webshops. Den siger, at fibersammensætningen skal være tydeligt synlig for forbrugeren før købet, også når købet foregår elektronisk. En sammensætning, der kun står på mærket i tøjet, er derfor ikke nok for en webshop: Den skal stå på produktsiden, PDP'en.

Forordningen lægger ikke kun ansvaret hos producenten. En butik, der sælger tekstiler, skal sikre, at produktet har den korrekte mærkning, og den, der sælger et produkt under eget navn eller ændrer mærket, betragtes selv som producent. I Nederlandene fører NVWA tilsyn med tekstilmærker.

Dette er et resumé, ikke juridisk rådgivning. Tjek altid de aktuelle krav: EU arbejder på en revision af tekstilmærkningen.

Hvad der præcist skal stå på produktsiden

For et produkt med flere fibre skal du angive navn og vægtprocent for alle fibre, fra størst til mindst. Altså 95% bomuld, 5% elastan, og ikke omvendt. Teksten skal være let at læse, i en ensartet skrifttype med hensyn til størrelse og stil, og på sproget i det land, hvor du sælger; for Nederlandene er det nederlandsk.

Hvis en beklædningsdel har dele med en anden sammensætning, f.eks. en jakke med foer, skal du angive sammensætningen pr. del. Det er ikke nødvendigt for små dele, der tilsammen udgør mindre end 30 procent af vægten, men det gælder altid for hovedforet. Hvis et produkt indeholder dele af animalsk oprindelse, som ikke er tekstil, f.eks. læder eller pels, skal sætningen 'Indeholder ikke-tekstile dele af animalsk oprindelse' med.

Et brandnavn må stå direkte før eller efter sammensætningen, men andre oplysninger skal holdes adskilt. Sæt derfor sammensætningen på sin egen linje eller i sit eget felt – ikke gemt i en salgsorienteret produktbeskrivelse.

De officielle fibernavne: bomuld, polyester, elastan

Du må kun bruge fibernavnene fra bilag I til forordningen. Listen har faste betegnelser for hvert sprog, og de danske navne er for eksempel bomuld, uld, silke, hør, viskose, modal, lyocell, polyester, polyamid eller nylon, akryl og elastan. En fiber, der ikke står på listen, kan angives som 'andre fibre' sammen med procentandelen.

Brandnavne på fibre er ikke fibernavne. Lycra er et brand; fiberen hedder elastan. Spandex er en engelsk betegnelse, som ikke findes på den nederlandske liste. Bambus er heller ikke et fibernavn: bambusfiber, der er fremstillet som viskose, skal ganske enkelt hedde viskose på etiketten.

Er du i tvivl om et fibernavn? Se bilag I til forordning 1007/2011 på EUR-Lex. Den liste er afgørende, ikke det leverandøren skriver på fakturaen.

Hvornår må du skrive 100%, ren eller pure?

Ordene 100%, ren og pure må du kun bruge, hvis et produkt består af én fibertype. Der må højst være 2 procent fremmede fibre i, eller 5 procent for kartede produkter, og kun hvis det er teknisk uundgåeligt. En T-shirt med 3 procent elastan er derfor aldrig 100% bomuld.

For 'andre fibre' gælder der en grænse: én fiber på op til 5 procent eller flere fibre på tilsammen op til 15 procent må angives sådan, hvis de er vanskelige at fastslå præcist under produktionen. Derudover er der en produktionstolerance på 3 procent mellem labelen og det, et laboratorium måler. Dekorative fibre på op til 7 procent og antistatiske fibre på op til 2 procent behøver ikke at indgå i sammensætningen.

For uld findes der en ekstra betegnelse: ren ny uld. Den må kun bruges om uld, der ikke tidligere har indgået i et færdigt produkt. I en blanding må betegnelsen kun bruges, hvis ulden udgør mindst 25 procent af vægten, og i så fald skal den fulde sammensætning også angives.

De mest almindelige fejl i webshops

De fleste fejl skyldes ikke modvilje, men manuel indtastning. Nogen kopierer sammensætningen fra en leverandørliste på engelsk, udelader foret, fordi feltet kun har én linje, eller indsætter sammensætningen midt i en produktbeskrivelse. Her er de fejl, du oftest støder på.

• Ingen sammensætning på produktsiden, kun på mærket i tøjet
• Engelske eller tyske fibernavne i en dansk webshop, f.eks. cotton eller Baumwolle
• Brandnavne i stedet for fibernavne, f.eks. Lycra eller Tencel uden den officielle betegnelse
• 100% bomuld på et produkt med elastan
• Procenter, der ikke giver 100 i alt, eller som ikke står i faldende rækkefølge
• Kun yderstoffet er angivet for en foret jakke
• Læder eller pels på en trøje uden sætningen om dele af animalsk oprindelse
• Bambus eller silkeblød som fibernavn, selv om det er viskose eller polyester

Hvad der ikke er omfattet af reglerne, og hvornår det kan gøres enklere

Ikke alt med stof er et tekstilprodukt i forordningens forstand. Bilag V nævner produkter, hvor fibersammensætning ikke er obligatorisk, f.eks. urremme af tekstil, lynlåse, legetøj, lædervarer, rejseartikler af tekstil og tekstildele på sko. Læder i sig selv er ikke en tekstilfiber; sko er omfattet af en særskilt mærkningsordning.

Vaskesymboler er ikke obligatoriske i Nederlandene, men kunder forventer dem. Hvordan du aflæser dem og viser dem på produktsiden, kan du læse i vores artikel om vaskesymboler. Oprindelse, såsom made in, er heller ikke et obligatorisk element under denne forordning.

Sælger du kun få varer, og leverer din leverandør materialesammensætningen korrekt på nederlandsk, har du ikke brug for et værktøj: et fast felt i din webshop og en kontrol ved indtastning er nok. Automatisering kan først betale sig, når du har hundredvis af varer pr. sæson med data fra forskellige kilder og sprog.

Sådan aflæser Photopilot sammensætningen og lægger den i din webshop

Photopilot tjekker først, om sammensætningen allerede kommer ind digitalt: via Fashion Cloud, fra dit kasse- eller ERP-system som ACA eller Business Central, eller fra et produktfeed. Disse data normaliseres til én fast materialeliste, så cotton, coton og katoen alle bliver til det samme materiale, og din webshop viser det samme navn overalt.

Hvis sammensætningen mangler, fotograferer du materialemærket med Artikelinfo-scanneren i iPhone-appen, lige efter at du har scannet stregkoden. AI læser mærket og kobler hver fiber til materialelisten med den tilhørende procent. Hvis der står flere dele, f.eks. yderstof, for og fyld, holdes de adskilt. En fiber, der ikke findes på listen, vises, så du kan kontrollere den, og en ny scanning erstatter det tidligere resultat.

Sammensætningen sendes derefter til din webshop. I Shopify gemmer Photopilot materialet som et product-metafield med en læsbar sammensætning som 54% uld, 44% polyester, og temablokken i Photopilot-appen viser det på produktsiden. I Shopware bliver det en egenskab, eventuelt som filter, og i andre systemer følger det med i eksporten som en attribut. De samme data bruges også i produktteksterne.

Redigeringer som baggrund, beskæring og publicering er inkluderet i planen, som starter ved 500 € om måneden. Materialeanalyse med AI afregnes pr. brug, ligesom anden generativ AI. Du er stadig selv ansvarlig for det, der ligger online, så hvert resultat kan kontrolleres og tilpasses, før det går live.

• 1. Hent sammensætning fra leverandørdata, kasse eller feed, hvor den findes
• 2. Hvis den mangler, skal du fotografere materialemærket i iPhone-appen
• 3. AI læser fibre, procenter og dele og samler dem i én materialeliste
• 4. Kontrollér og udgiv som metafield, egenskab eller eksportfelt